Han løfter hånden når han hilser godmorgen, som favnede han en mængde.
Det er nok også dét, han tror.
Sivende ud af krakelerende facader, boblende op gennem mørnet fernis, dryppende tid
Sivende ud af krakelerende facader, boblende op gennem mørnet fernis, dryppende tid
Han løfter hånden når han hilser godmorgen, som favnede han en mængde.
Det er nok også dét, han tror.
Min far synger ofte “Her har i mig tilbaaaaage”, med Kurt Thorsen gestik. Jeg tænker i det stille, at det ellers gik meget godt. Uden.
🙂