I mørke

Der var den aften, hvor hun var gået ud for at lede efter ham i sutsko. Sjoskede rundt på villavejene og kiggede i skyggerne. Nede ved kollegiet var der fest, og hun ovevejede lidt, om hun skulle gå ind og spørge om de.. om hvad? Om de havde set ham? Inviteret ham ind? “Undskyld, har I set en vred mand komme forbi? Undskyld, har I budt en krøllet mand i starten af tredverne med på øl?”. Det virkede så lidt sandsynligt, at hun sjoskede tilbage igen, uden at de så hende. I sutsko. Blå sutsko. Hvorfor fanden havde hun ikke taget sko på? Selvpineriske pis. Man forstod ham vel godt lidt.

Han var ikke væk, sad bare i bilen længe nok til, at det drev over. Hvad det nu var.

De talte ikke om det siden. Og hun nævnte ikke noget om, at hun havde ledt efter ham ude i skyggerne og under buske.

Eller om, at det var i sutsko.

(2012)

Søg og erstat

Spørgsmålet er, om jeg skal kigge det gamle igennem for passager og storylines til genbrug, eller helt starte forfra. Nu, det pludselig dukkede op i statcounter. (hvem søger hvad? Hva? Er det dig? Metahumor.)

Spørgsmålet er, om det er nu vi tøver, inden vi trykker på erase and rewrite. Bedre end søg og erstat ,tænker jeg.

Som om der kun er ét spørgsmål. Det ved du godt der ikke er; der er hundrede, tusindvis og de diskuterer lige nu, at litteratens ret og pligt, er at opfinde virkeligheden, og ikke gengive den.

Aha.

Se, om jeg tør lade mig suge med ned.