Kladdeløs

Jeg har kladder liggende bag alt det polerede. Løsrevne tanker, der ikke blev tænkt færdig. Stumper af oplevelser, der ikke havde nok i sig. Sikkert også søndage som i dag, der bare var for trætte til at blive publicerede.

Nu ligger de der bare, fordi det er sådan wordpress fungerer. Aktivt tilvalg at slette det, der aldrig blev gjort færdigt. Jeg hader at slette ord. Fordi det måske kan bruges igen en dag. Måske. Eller fordi jeg kan mærke noget i de, når jeg læser. Selv når det er kladder.

Men jeg rydder op og smider ud alle andre steder, så hvorfor ikke også her. Kladderne kan være frø, der kan få min mangel på nutidsord til at spire. Jeg smider dog ikke ud, jeg lægger til og trækker fra, og selvom jeg nok ikke kan huske hvorfra de stammer, så kommer de ud nu. Lidt af gangen og bare som ord på ord.