2013

Hvad mål vil du nå i 2013? 

Forventningsfudt smil henover champagnen.

Jeg vidste bare ikke hvad jeg skulle svare.

Fortsætter vi 2012 med 2013? Kører vi bare videre med det vi plejer, nu det ser ud til at virke fint?

Om et par dage skal jeg tilbage i glastårnet og dér sætte nye mål, fordi der er dét vi gør det sted jeg arbejder, fordi vi skal. Vi måles på alt muligt andet, på politisk vaden rundt, på savlende tilbedelse af visse og på snaksnaksnak. Men alligevel sætter vi mål, der er som vat i strukturen og som derfor til næste år kan formes så de ligner dét vi nåede.

Men rigtige mål? Hvad vil jeg nå, hvis jeg rækker ind dér hvor jeg ligger, hvad er det jeg gerne vil huske 2013 for? Mål løse Line, så svar dog.

Men 2013, hvad vil du med mig?

 

I mangel af bedre

Lunkent gråvejr får nytårsmorgen og nytårsdag til at miste sin magi. Der var en gang hvor nytårsmorgener var frostklare og funklende og på fineste vis fortalte historier om en ny start, et funklende hav af muligheder. Glansbilledagtige metaforer på række. Optimisme og håb. Alt det vi ikke kunne i sidste år, det kan vi i næste. Især når vi vågner til frostklare himler.

I dag var det lunt og vådt og gråt. Hverdagsnytår nærmest. Mudret mest.
Ingen isfunklende løfter om andet end en fortsættelse af den hverdag vi slap før jul. Ikke meget mere end en lunken kollektiv hovedpine og en verden af gennemvåde vejbaner; men så alligevel også 9 minutter mere lys, og sært nok en utidssvarende duft af forår i luften. Det er dét, vi klynger os til.