Spejl

Hun stod i en krog i en mur. Et indadvendt hjørne midt på vejen hjem. Med ryggen til og skal jeg være ærlig er jeg ikke sikker på om hun VAR en hun, men der var noget ved netop ryggen og bredden over lænden der fik mig til at tænke kvinde. Jeg ved ikke hvad hun tænkte, men hun stampede i jorden som prøvede hun at gå videre ind i murstenene. Som om hun ikke havde opdaget at vejen endte blindt.

Forskellen på hende og visse af de, jeg lige havde forladt i glastårnet, var ikke så stor som man skulle tro.

Jeg bilder mig ind at jeg ikke selv gør det samme.

Mere.