Dag 15

Om lidt vil jeg gå en tur i kulden og misse med øjnene i det skærende sollys. Det er bidende koldt, trods datoen.

Solen skinnede varmt forleden, så jeg satte mine små forspirede tomater ud i drivhuset. De overlevede både den første og den anden nattefrost, der bed spidsen af et par frembrusende stauder, og krøllede et par udspringende rosenblade.

Men så lovede de -4 grader i morgen, så nu står de igen i køkkenvinduet, og strækker deres rangelthed op mod lyset. Vi kender fornemmelsen. Hele nationen. Hele Europa.

Hele verden.

Aviserne forklarer unges overmod med angst for forsømt forår. Unge ved ikke, at der kommer flere forår, skrev de. Pegende med piber.

Men forår får en anden smag med årene. En afdæmpethed sniger sig ind. Beruselsen forsvinder, eller skifter form. Bitter pibe, hun har, hende damen.

Jeg kigger næsten kun på tallene for active cases og recovered. Kurven må bøje på et tidspunkt.

Statsministeren holder pressemøde kl. 17:30.

Dag 9

I går forlængede de bliv hjemme, med 3 uger.

Alting løser sig.

Jeg er ikke selv generet af isolationen. Jeg kan dykke ned i min jord, mine tanker, mine løbeture, min prokrastinerende eskapisme. Men langtidsudsigterne trækker syre i maven og knuder i halsen. Hvis jeg lader det.

Alting løser sig

Jeg har afskrevet min sommerferie sydpå, og ved at jeg har tabt en stor del af min opsparing. På papiret. Aktiepapiret.

Alting løser sig.

På den anden side får jeg et fast job og bruger min fritid på den investeringstaktik jeg lige havde fået lært mig selv.

Alting løser sig. Hvis bare vi snart kunne komme i gang med at løse ville det være lettere at æde.

Indtil da bager jeg brød, forspirer tomater, dyrker yoga og ser Paradise Hotel. Eskapistisk prokrastinering. Er det overhovedet et ord?

Dag 6

I horisonten kan vi godt se, at alting kommer til at ændre sig af det her. Vi håber på, at det er til det bedre, men det kommer vel an på hvordan vi takler det herfra. Lige nu er vi så trygge i vores sammenhold, at vi hjælper og buher af dem, der forsøger at udnytte situationen. Jeg har set nok katastrofefilm til at ane at det kan skifte.

Ungerne taler om at det bliver rart at komme tilbage i skole. Jeg er den voksne, der ikke tør sige, at jeg ikke ved hvornår det bliver. Ikke næste mandag hvert fald. Lige nu spiller de DnD på Discord, og i går holdt vi andre den anden fredagsbar via Zoom. Betegnelser man ikke kendte til for to uger siden. Men skål på det da.

Mest af alt venter jeg på, at det går over. Vi kan ikke gøre mere end vi gør. Vente herhjemme. Vaske vores hænder. Luge min have, løbe min tur, zigzaggende mellem folk der trækker luft ind. Selv bumserne på bænken sad med 2 meters afstand. Hurra for samfundssind.

Det amerikanske samfund er startet på en hastigt accelererende nedadgående spin. Anført af Trump. Gad vide hvad det fører til. Gider du spole 4 år frem og give mig et hint?

Jeg var på apoteket i går. Allergitabletter til Erik. 5 personer af gangen derinde. Sprit ved døren. Jeg selv havde handsker på. Blå latex. Stadig vaklende mellem at føle mig hysterisk og fornuftig med dem på.

Uanset, så ændrer alting sig herfra. Så måske jeg bare skal sippe videre på min hvidvin, nye solens prikken på mine kinder og sove til jeg vågner. For det er vel det eneste jeg kan.

Dag 3

Nu lukker de restauranter, cafeer, storcentre, frisører og den slags. Surrealismen er tyk. Et sted på hjemmekontoret ligger der en kat og snorker. Katte snorker ikke normalt, men ham her har noget polypvæsen i sin næse, så han snorker. Eller også ligger der et monster under sengen og fordøjer små børn. Gule øjne, skarpe tænder, spidse klør. Check.

I går fandt jeg et online kursus i email marketing og havde en sparring med Pia over Teams. Lunken kaffe med skummetmælk, fordi vi for længst er løbet tør for sød.

Og dronningen gav voksenskældud og lød som alles mor og mormor.

Min egen mor lovede mig, at hun tager handsker på i Netto. Insisterende på at de sagtens selv kan handle.

Vi fandt en æske med lyseblå latexhandsker bagerst i skabet ude i bryggerset. Til Netto senere. Sødmælk, skinke og affaldsposer. I går bagte jeg toastbrød og i dag koger jeg en kyllingesuppe på gamle skrog fra fryseren.

Fingrene i ørerne, lukkede øjne og det skal nok gå. Det skal nok gå.