prissat

De værste er de prismærker, der er sat fast med en lille streng af plastik, der gennemborer flere lag væv. Det lykkes ikke altid at få dem af, selvom papskiltet med prisen for længst er smuldret ud i afløb og betalt, jo tak. Så hænger de dér. Fra bukselinningen eller i nakken, selv efter vask. Og fortæller det vi godt ved, at nogen har betalt noget for noget, og at vi egentlig hellere ikke ville vide det. Og især ikke hvor meget.

Alligevel river vi dem ikke af. Og hvis vi gør, flænser de stof og materie og hiver tråde ud af fatninger og er næsten umulige at få sat pænt på plads igen. Pænt er sært vigtigt. Derude. Selvfølgelig kunne man bare tage en saks. Rent snit og ingen spor bagefter.

Klip.

Men hvem skal så fortælle historien om den pris, der var?

(tak for smit)

365

Hvis jeg var en roman, ville du være nået dertil hvor siderne ikke er sprættet op endnu.

Eller klistret sammen af noget nogen engang har spildt.