Dag 6

I horisonten kan vi godt se, at alting kommer til at ændre sig af det her. Vi håber på, at det er til det bedre, men det kommer vel an på hvordan vi takler det herfra. Lige nu er vi så trygge i vores sammenhold, at vi hjælper og buher af dem, der forsøger at udnytte situationen. Jeg har set nok katastrofefilm til at ane at det kan skifte.

Ungerne taler om at det bliver rart at komme tilbage i skole. Jeg er den voksne, der ikke tør sige, at jeg ikke ved hvornår det bliver. Ikke næste mandag hvert fald. Lige nu spiller de DnD på Discord, og i går holdt vi andre den anden fredagsbar via Zoom. Betegnelser man ikke kendte til for to uger siden. Men skål på det da.

Mest af alt venter jeg på, at det går over. Vi kan ikke gøre mere end vi gør. Vente herhjemme. Vaske vores hænder. Luge min have, løbe min tur, zigzaggende mellem folk der trækker luft ind. Selv bumserne på bænken sad med 2 meters afstand. Hurra for samfundssind.

Det amerikanske samfund er startet på en hastigt accelererende nedadgående spin. Anført af Trump. Gad vide hvad det fører til. Gider du spole 4 år frem og give mig et hint?

Jeg var på apoteket i går. Allergitabletter til Erik. 5 personer af gangen derinde. Sprit ved døren. Jeg selv havde handsker på. Blå latex. Stadig vaklende mellem at føle mig hysterisk og fornuftig med dem på.

Uanset, så ændrer alting sig herfra. Så måske jeg bare skal sippe videre på min hvidvin, nye solens prikken på mine kinder og sove til jeg vågner. For det er vel det eneste jeg kan.

Skriv et svar