Dag 1

Jeg købte tulipaner i onsdags. Vi havde kigget på hinanden på kontoret og besluttet os for, at det var tryggest at bare arbejde hjemme. Pakket en skærm til mig, de vigtigste stumper og låst kontoret af. På vejen hjem var vi enige om, at vi manglede cognac. Kriseberedskabsnødvendighed. Cognac til at dulme. Det var før Mette Frederiksen lukkede landet. Senere købte vi hver en dunk rød og hvidvin. Eskapisme, måske. Der er dog stadig cognac tilbage. Lidt endnu.

Det er mandag og i virkeligheden ikke dag 1, men nu tæller vi herfra. Gad vide hvad dag 1 egentlig er for mig. Da Michael nævnte muligheden for en aktienedtur for 3 uger siden, da statsministeren så alvorlig ud i onsdags, eller torsdag, da katastrofens omfang satte sig som en stor fed kvalme i min hals.

Jeg sidder oppe under tagvinduet og bliver blændet af himlen. Det er både rart og ikke. Jeg finder på opgaver og prøver at have en rutine. Op klokken 6 som vanligt. Bad. Makeup. Start lidt i 8. Frokost klokken 12. Så langt rækker mit overskud. Eftermiddagen er sværere. Løber en tur om lidt.

De mennesker man møder ude i verden smiler lidt forsigtigt, og går over i den anden side af stien. Nogle kigger bare ned. Vi rører ikke ved noget, men vasker alligevel vores hænder, når vi kommer hjem. Tulipanerne står nede i køkkenet og duver, når man går forbi. Katten snorker. Jeg stikker virtuelle fingre i mine ører og håber, det går hurtigt over det her.

De er orange, tulipanerne.

Leave a Reply