Strålevarme

Der ligger en sammenhæng for enden af min intuition. Lige dér hvor jeg ikke kan nå den. Men jeg kan fornemme den, som lys gennem lukkede øjne, eller strålevarme fra en brændeovn.

Måske. Måske det i virkeligheden er banalt og smurt ud i hele ansigtet, så alle andre kan se det.

Men jeg glemte at skrive tillykke til ham, den gamle ven, der havde fødselsdag forleden. Tænkte det flere gange. Ville gerne. Tillykke med dagen, du. Selvom vi ikke ses og selvom jeg valgte fra, fordi han ingen energi gav, ingen værdi tilførte, så koster det mig ingenting at heppe lidt på, og give et lille skub af karma. Kærlighed.

Så nu gjorde jeg det. Tillykke, tidligere ven. Håber 2020 behandler dig bedre, end 2019 gjorde. Håber at 2020 behandler os alle bedre.

Hvilket er noget sludder. Vi bestemmer selv, i tæt parløb med omgivelserne. Dér var den igen, fornemmelsen. Hvad er det jeg skal fatte? Vekselvirkningen mellem drift og udforskning, problemløsning, udvikling. Energien i det ukendte har altid smagt syrlig-bittert for mig. Tidligere jobs var en vekslen mellem tunge kedeligheder og angstprovokerende præstationspres. Når valget står mellem angst og kedsomhed, har jeg valgt angsten fra. Kæft det er kedeligt så.

Men hvad er det tredje valg?

Leave a Reply