Det er jo fordi jeg kan se gnisten i det gamle. At jeg leder efter backups og alle de ord, der var. Det er jo fordi jeg savner gnisten i ord. At kunne dét. At være dét. En, der kunne skrive, så folk kom og læste.
Sivende ud af krakelerende facader, boblende op gennem mørnet fernis, dryppende tid
Det er jo fordi jeg kan se gnisten i det gamle. At jeg leder efter backups og alle de ord, der var. Det er jo fordi jeg savner gnisten i ord. At kunne dét. At være dét. En, der kunne skrive, så folk kom og læste.