Hvornår gjorde du sidste gang noget, der var så anderledes, at folk stoppede op og bemærkede det?

Jeg er en søndag med ugevis af for lidt søvn. Jeg er en todoliste med uafkrydsede kedeligheder. Jeg er momsafregning og bilagsupload, jeg er excellark med tal der stemmer.

Jeg er en gryderet på komfuret, med pulp fra morgenjuices, der på fornuftig vis er frosset ned i små poser. Jeg er tomatplanter og blegselleri i højbede, og frokostboller til en uge i skuffen med brød.

Jeg er teenagebørns lektier, og nu skal du i bad og børst dine tænder.

Jeg er støvsuger og emhætte, og bankede puder i sofaen. Jeg er løbeture og mavebøjninger. Og et enkelt glas vin når børnene sover.

Jeg er tider til øjenlæger, tandlæger og forældrekonsultationer. Jeg er hentet og bragt, og vasket tøj. Jeg er børn, vækket til tiden og lagt i seng igen.  Jeg er rene håndklæder, sokker og undertøj.

Jeg er en haveblog med yndigheder, og kattemad, vand og loppemiddel. Jeg er indkøb i nærmeste netto, tømte skraldespande, og haveaffaldet sat ud.

Jeg er en hel masse ingenting ting, og meget lidt noget andet.

Jeg stopper ingen.

(Jeg læser med, men mener ikke noget på skrift. Jeg kan jo godt huske. Mig. Fra dengang.)

(Da jeg ikke følte mig så meget andet end forvirret, fattig og ulykkelig, men var en masse andet. Men den historie er fortalt og forbi, og selv da jeg ledte i ‘der hvor man har ting’ i går, så kunne jeg ikke finde det, jeg skrev dengang og selv google gav op og domænet lukket og solgt til en anden. Og det er måske fint og et tegn fra hvadvedjeg, for hvad kommer der ud af, at ruske op i noget, der er forbi for længst; bare for at nostalgisk mindes dengang, jeg ikke var kedelig. Dengang jeg kunne skrive, og gjorde det, og fik stoppet nogle, der bemærkede.)

 

 

Skriv et svar