Med ryggen mod radiatoren og ansigtet mod resten af indenfor, kan jeg kun fornemme om solen skinner uden for. Lidt skinner den måske. Om lidt kommer der regn, står der på dmi, og om lidt kører vi hjem. Nogen siger at man skal gøre noget andet for at der sker noget nyt. Alligevel gør jeg, som jeg plejer, og alligevel hele tiden en lille smule andet end sidst. Vi taler så meget om penduler der svinger, men du og jeg ved jo godt at det ikke er et pendul, men en spiral. Rundt, rundt, rundt, og så er vi et sted, der ligner noget vi har været ved før, bare ikke helt mage til, for ringene på spiraler flytter sig i rum, eller også er det os, der skifter en lille smule form. Hvad vi kan bruge det til, ved jeg ikke, måske bare til at forstå det rum vi har at være i, måske slet ingenting. 

Det regner ikke endnu.