Hvad ville du gøre, hvis du ikke var bange?

Lige indtil der dukkede et op, der ikke kunne bruges. Hvad gør man så? Sletter? Skriver om til uigenkendelighed eller digter net af virkelige spøgelser på?

Genkendeligheden gør angst. Hvad ville du gøre, hvis du ikke var bange?

Hvor ville du tage hen, for de penge du fik for de solgte møbler? Hvor ville du strande med din banale drøm, hvor ville din forfængelighed slå dig i gulvet?

Bitre mønsterspydighed.

Hvad ville du gøre, hvis du ikke var bange?

(nu)

2 kommentarer til “Hvad ville du gøre, hvis du ikke var bange?”

  1. Engang lå jeg under for angsten. Angsten for ikke at slå til. For ikke at passe ind. Og angsten for min egen drøm, som jeg slet ikke kunne få øje på…

    Jeg ville ønske, jeg kunne give et simpelt svar på, hvad der skete, men i bund og grund ved jeg det ikke. Bortset fra, at jeg begyndte at tage mig selv alvorligt. Dét og ønsket om, at udvikling og forandrin (og så det at turde være med min usikkerhed) tror jeg fik mig til at gro fra angsten og de bitre mønstre.

    Men det var min løsning. Du skal finde din egen.

Skriv et svar