til tid og skyer på himlen

“nå, så fik vi booket en nytårsrejse”

Frokostsmalltalk i kantinen med langt til loftet. Udenfor var der en fugl, der fangede en myg i luften. Himlen var novembergrå som bygningen på den anden side af den lille park, og gruset på stien mellem træerne. Afstemt, diskret elegance. Beton, stål og glas.

“Vi fandt et sted med temperaturer høje nok til at kunne ligge ved poolen, men kun 5 timer i fly herfra. Gæt hvor!”

Han så forventningsfuld ud, men ventede ikke på svaret.

“Gran Canaria! Med opvarmet pool! Jeg fandt det hotel med flest stjerner på hele øen, for nu vi ikke rejser så langt, så skal det være i orden! Jeg kan godt lide luksus, og jeg betaler gerne de 20% ekstra for at få den oplevelse det er, når alt er i orden. Der mangler så heller ikke noget her. Vi har bestilt to suiter, en til min kone og jeg, og en til vores søn på 16.”

Han smilede ved tanken. Nikkede enighed med sig selv. Der gik et par frysende mænd jakkesæt forbi udenfor på den grå sti. Et par blade blæste rundt i vinden og nogle fugle. Det ruskede i træerne.

“Vi har også bestilt all inclusive, og som en del af prisen på suiterne er der en butlerservice tilknyttet, så morgenmad og frokost får vi serveret på værelserne. Det bliver dejligt – men koster så også det samme som havde vi taget 14 dage i Thailand! Kunne du finde på det, Line?”

På hvad?
Rejse væk i julen? Jo tak, gerne. Thailand lyder rart. Eller Bali. Sol, varme og lunt vand, mens solen går ned. Eller ned til huset i Italien, med ild i pejs og tynde skiver af den hårde skinke oppe fra den lille butik på torvet, til duggende gin&Tonic på Hendricks.
Tage til Gran Canaria i december? Nej, nok ikke. Jeg var der engang i januar, sammen med C, da jeg var 7 måneder henne med T. Det var fint nok, og jeg husker da noget med sol, men der var kun lige akkurat lunt midt på dagen, og engelske turister, der fyldte mere end hvor spændende Gran Canaria er.

“på at bruge penge på luksus!”

Udråbstegnet satte sig selv, mens han kiggede forventningsfuldt på mig. Jeg fornemmede en trang til at vi er ens, han og jeg. Os to mod de andre måske. Fjolserne, der leder det her sted og så os to, der er de eneste, der ved. Måske. Måske jeg fortegner det, måske det bare var et forsøg på at være fortrolig, måske det var ingenting og jeg indbildsk.

Use your sensitivity, stod der på en note jeg fandt i en notesbog fra et gammelt kursus forleden. Feedback fra nogen. Husker det som bygget på en observation af, at jeg opfangede mere end snittet. Brug dét, Line. Men nok ikke til at overfortolke på kollegas smalltalk i den hvidpæne kantine, hen over grønkålssalat, pulled pork og et glas med vand.

I stedet for spekulerede jeg over hvor behovet for materiel luksus kommer af. Behov for en butler, et femstjernet hotel og alt det ekstraudstyr der kunne vælges. Hvad er det, han køber?

Det var begyndt at regne udenfor. Et par folk småløb for at komme i tørvejr. Eller måske for at nå et møde, hvad ved jeg. De løb. Fuglene var væk. insekterne sikkert også. Til det bliver tørvejr igen.

 

Uinspireret

Her er stille. Jeg har spist en rugklap med fiskefrikadelle, bestilt madvarer til levering mellem 16 og 17 i morgen, og set et program om nudging. De talte om vaner og om hvordan man ændrer dem, ved at gøre det rigtige valg nemt.

Mit liv er anderledes nu, end det var engang. Ikke på en dårlig måde, bare anderledes. Jeg kan mærke, at jeg er træt når jeg er det, det er måske noget af det. Det gør vitterligt ikke noget, at der er ændret, det er fint; bare sært at pludselig se op, og opdage, at man ikke er der, hvor man troede man var.

Nudge. Tag det valg vi gerne vil have dig til. Sæt det sunde forreste, så det er nemmere at nå.

Uinspireret men jeg  har ti minutter der skal skrives ned. De er gået om lidt, og et komma hvor der mangler.

Hvis jeg kunne

Hvis jeg kunne ville jeg se bladene, der falder af træerne, dage som i dag. Stående stille, lænet op af et træ, pakket godt ind i mine dun, så vinden ikke kunne nå mig, ville jeg følge blade med øjnene, fra da de sad oppe på rester af sommer, til de rev sig løs og blafrede ned gennem tiden.

Hvis jeg kunne ville jeg se farverne på alt det, der blæste sammen i kroge af træer og huse, og hvis jeg kunne ville min næse sitre af lykke over, at verden er så smuk, når man ser efter.

Hvis jeg kunne ville jeg se vandet, der kruses på søen, og mudderet, der er størknet på stien. Hvis jeg kunne ville jeg se himlen blive grå og hvid og blå, af kastevinde og andre orkaner.

Hvis jeg kunne ville jeg se solen stå op og gå ned, i kaskader af rødt og gyldent og blå sprækker, og hvis jeg kunne ,ville jeg bruge det til alting.

Hvis jeg ville kunne jeg, netop det.

Hvis jeg ville.
Hvis jeg kunne drømme de rigtige drømme.