Bare

Hun drikker iskaffe lavet på kold kaffe fra forleden, en klump mascarpone is med chokolade og lidt nøddeis. Honning i dryp og så isterninger lavet på kaffe. Strukturen i kaffeisterninger er anderledes, end hvis det bare var vand. De splintrer når man tager dem op, og burde nok laves i pose og ikke i bakke. Mentalnote. Ind i bunken af viden, ingen gider høre om.

Kaffen smager sødt og blødt, og i bunden ligger chokoladen i klumper, som hun undgår at drikke. Hun kan slet ikke lide chokolade. Ikke mørk chokolade, og snart er hun også vokset fra lys. Det er bare svært at pille chokoladen ud af isen, inden den dumper ned i kaffen. Kvalme.

Hun vokser fra ting for tiden. Gør alle mon det? Vokser fra vaner rutiner og skyld. Vokser fra mønstre og gentagelser. Pludselig mister de smag. Pludselig kan hun se at det bare er noget i hendes eget hoved. Og i deres.

Ret meget i deres, faktisk. Alt det, de havde så travlt med, var bare noget de selv fandt på. Det var slet ingen grund, når man så efter. Det hastede ikke spor. Andet end præcis så meget, som de selv mente det burde. Skulle.

Det er som regel også nok.

Skriv et svar