Spiraler, kaos

Vi er langsomme i dag. Jeg er. Jeg skal vel ikke skylde skylden på E for min langsomhed. Måske langsomhed er godt, måske det er varmen, der sløver.
Ud gennem lavendelmonstrene, kan jeg se dalen med røde tage på okkerlyse huse. Og træer og marker med store ruller af halm på, der ligner kæmpemæssige snegle, når skyggen er lang. Snaijls. Siger vi og griner lidt. Eller jeg gør.

Nu har jeg taget et billede af det hele, men kameraet på min iPad stopper ved lavendlerne. Det er ét af problemerne ved lavendler hernede; de fylder hele billedet. Og suger sommerfugle til sig. Og bier.

E er kommet med iskaffe til mig. Måske det kan hjælpe på langsomheden. Det smager koldt, blødt og kraftigt, og jeg drikker halvdelen i store slurke.

Hun spurgte mig hvad jeg skrev. Forleden dag, på tagterrassen og prosseccoen var god. Noget om relationer, fik jeg sagt. Kæft det lød dumt. Jeg kunne også have svaret kærlighed. Handler alt ikke om det? Kærlighed, eller manglen på samme. Nej, måske ikke, men måske det burde. Halleluja, dét lyder også dumt.

Jeg skulle have svaret at jeg blot beskriver kaos. At jeg skriver om et objekt i et stabilt system, der rammes af en hændelse og kastes ud i et dissonerende forløb, ud omkring manifolden, og tilbage i en anden bane og et nyt tilsyneladende stabilt system.

(eller tilbage er det vel ikke, når det er et nyt sted hun lander. Spørgsmålet er, om det er dét. Nyt. Det ser nyt ud, men det er tit det lumske ved spiraler. Du er det samme sted, uden det er helt det samme. Men hvis tiden er en spiral, eksisterer et dissonat udfaldsrum så overhovedett? Er bevægelsen ikke nærmere konsonant, og ligevægten aldrig for alvor forrykket?)

De havde nok smilet høfligt, i fald. Aha. Interessant.
Så vel hellere sige at jeg skriver om kærlighed. Banalitetsstemplet kan jeg bære.

Én kommentar til “Spiraler, kaos”

Skriv et svar