Type

Vi var nede i byen i går. “ned i byen”, som om vi ikke er i byen nu. Det er vi, midt i massivet af tætbyggede huse, men der er alligevel noget, der minder mere om by end her, nemlig dernede hvor der er butikker, mennesker og trafik. Alle vejene i den gamle bydel bag de gamle mure er ensrettede, fordi de er for smalle til at to biler kan passere. Bilerne bliver ledt rundt med uret og kun den gamle hovedport kan passeres begge veje, fordi der er to veje der munder ud i den. Der hænger et stort rundt spejl på væggen så man kan se om hjørnet og vi fik pizza, det sted hvor man plejer at lave rygende varme pizzaer med sprød papirstynd bund og kun kan drikke iskold Fransiskaner weissbeer til. I går var der sket et eller andet intermezzo med tomatsovsen og en saltbøsse, og fyldet smagte af dåse. Men udsigten var pæn.

Det begynder at ligne en rejsedagbog, det her. Det er ikke meningen. Men vi grinede af de løbere, der løb modsat alle de andre på vejen ud af byen, og især ham, der spurgte os, der sad på tavernaen om vej; og det er svært at skrive om noget der rent faktisk skete og ikke bare dannes inde i mit hovede.
Så spiste vi en is af bæger og fnisede over Italienere med hatte og skingre fløjter, der var mere optagede af at lede trafik end de løbere, der mirakuløst nok var endt det rigtige sted.

Man lever her, det er godt. Alt er godt.

Skriv et svar