Vand

Hvis jeg drejer hovedet kan jeg se samme udsigt som i går, der er bare færre lag af højdedrag i dag; resten er skjult i en hvid dis.

Foran mig er der en lav mur, der sprækker en smule i mørtlen.

De har lovet regn i morgen. Fra middag og til midnat. Tung regn, der vil løbe i små floder, hen af den sprukne jord. Det er usædvanligt, at det regner i juli, og det er usædvanligt, at der er grønt græs som der er nu. Det var 35 grader i går, så vi fryser ikke, selvom græsset er grønt.

I Orvieto holder man vejret når det regner. Oversvømmelser i den lave del af byen kan afskære vejen væk. Eller ind. Afhængig af hvor man vil hen, og hvor man er.

Jeg kan se lidt af naboens have herfra. Den ligger et niveau under vores, så det er bare toppe af træer og lamper på stolper. Jeg hørte hjulene af en kuffert lige før og bilder mig ind, at der lød en kvindestemme dernede lige nu. Arvingen til kæmpen, der døde dernede for nogle år siden, måske.

De vil sælge huset, siger min mor. Der er for langt herned og det er for besværligt. Forsikringselskabet skal besigtige en vandskade, mumlede hun, da hun gav mig nøglen i maj; kvinden, der arvede huset, fra manden der langsom smuldrede i de sidste år han var.
Hvis nøglen er her, kan I lukke ind, hvis I er her.

Måske trak han huset med sig. Flød i ét med det vand der strømmede oppe fra hele resten af byen og ind gennem hans mure.

Det bliver nok dyrt.
For nogen.

Skriv et svar