Engle

Hun samler på engle. Stuen, der er tæt af bøger, vaser, vedhæng fra kroge i loftet, ure og manglebrædder af træ der hænger på væggene, gemmer et utal af engle blandt det hele. Jeg spurgte hende hvor mange hun havde, men hun vidste det ikke. Mange, var svaret.

Den der hænger her, er min skytsengel, fortalte hun. Og pegede på en flad engel i pap beklædt med cremefarvet stof broderet med blomster og noder i guld. Der ligger nok en melodi i broderiet, og den er sikkert ikke et tilfældigt valgt, af hvem der end har lavet den. På bagsiden var der sat vinger på i guldfarvet tyl, og den hang i en snor sat fast i en lille metalglorie.

Den hang på lampen over hendes plads i sofaen.

Så kan den passe på mig, sagde hun. Det har den gjort i 35 år nu.

Jeg har smidt ting ud, fordi de var fyldt med gamle historier; måske hun gemmer på dem af samme grund. Men selv om jeg smider ud, ligger der noget, der spærrer for vejen frem.

Spørgsmålet er, om jeg skal smide flere ting ud, eller begynde at se mig om efter englene.

2 kommentarer til “Engle”

  1. Jeg tror på, at det er godt at give slip. At det er godt at rydde op og ud. Måske du trænger til at sidde på din trappesten og bare være. Mærke alt det gode der er sket de/det sidste årstid. Måske du så langsomt kan nå ind til det der ligger i vejen. Måske nøglen er tålmodighed.

    Ps. Glæder mig så meget til at se dig når jeg er hjemme igen <3

  2. Glæder mig til at se dig!

    Jeg har lidt en mistanke om at alt der gode ikke helt er sevet ind. Det er nok derfor han bliver ved med at kysse mig: for at det en dag skal sive helt ind.. 😉

Skriv et svar