Jeg skal dø

Jeg bekymrer mig. Jeg kan bare ikke sætte fingeren på over hvad. Så nu tror jeg, at jeg lider af uopdagede kræftsvulster og skal dø lige om lidt.

Jeg kan høre ekkoer af min mors let hånlige snøften.

Du er ikke syg, Line; det er bare dig, der er sløv. Tag dig sammen.

Men jeg skal dø. Nok ikke lige nu eller på vej hjem om 8 timer, men et sted herfra og om 60 år. Eller 70. Og jeg kan ikke se hvad mening jeg skaber i dét her øjeblik jeg har før det sker, og det får mig til at rulle mig sammen som en lille værkende klump. Mentalt hen over dagen og om natten i hjørnet af mig seng. Apatisk vuggende selvsving.

Måske det bare er januar. Overskudsædende mørkemåned.

 

Skriv et svar