Babe Ruth

Min baby tager form lige så stille. Jeg tror endnu ikke at der er nok substans i den til at jeg kan leve af det alene, men den er der, og den ligner noget der kan leve uden for den kuvøse den ligger i nu.

Jeg ved ikke helt endnu hvad der er for en skabning eller hvad den ender med at ligne; kun at den nu har en arm som jeg kan holde i – og starter med.

Sætter websider op om aftenen i min sofa. Arbejder parallelt på dét svendestykke der skal sætte mig på banen, så jeg har et visitkort der kan bruges til at få kunder ind. Arbejder gratis for at lære og bygge viden op. Strukturerer styremekanismen og udtænker nye arme og måske også ben til barnet.

Kan den gå om et år overstiger det alle forventninger.

Én kommentar til “Babe Ruth”

Skriv et svar