I mangel af bedre

Lunkent gråvejr får nytårsmorgen og nytårsdag til at miste sin magi. Der var en gang hvor nytårsmorgener var frostklare og funklende og på fineste vis fortalte historier om en ny start, et funklende hav af muligheder. Glansbilledagtige metaforer på række. Optimisme og håb. Alt det vi ikke kunne i sidste år, det kan vi i næste. Især når vi vågner til frostklare himler.

I dag var det lunt og vådt og gråt. Hverdagsnytår nærmest. Mudret mest.
Ingen isfunklende løfter om andet end en fortsættelse af den hverdag vi slap før jul. Ikke meget mere end en lunken kollektiv hovedpine og en verden af gennemvåde vejbaner; men så alligevel også 9 minutter mere lys, og sært nok en utidssvarende duft af forår i luften. Det er dét, vi klynger os til.

Én kommentar til “I mangel af bedre”

Skriv et svar