Jeg hader ikke julen

..og så sidder vi dér og prøver at undgå at hade julen. Det er der ellers mange der gør, hvis man skal tro på twitter og juletraumer delt. Jeg hader ikke julen. Jeg hader kun tomheden i det materielle begærs øjne, og min søsters glasur af Rungsted og sølvkrukker, købt for kærestens penge, og til at hygge lidt i hans hus, der nu er til salg. Eller hvad det nu var, hun fortalte, da hun sad i mit husly, selveste juleaften, fordi Lolland med selvsamme mand og hans børn, var for langt og for meget, og alene hjemme, nok for dårligt for ryet i al almindelighed. Måske.

Eksmanden havde ikke betalt børnepenge for november og det var jo for dårligt, nu hendes lederløn både skulle dække realkreditlånet i Rungsted, den sølvfarvede capriolet og datterens 7000 krs danseundervisning plus transport. Et “alle zoner”s kort, selvfølgelig. Og “hvad er det du har dér i vindueskarmen, Line? En kirkegård for planter?”

Hun giver mig stramme mundvige og det er slet ikke julen jeg hader, bare dét, at jeg ikke mente jeg kunne lade være med at invitere, nu min mor spurgte om, selvom hun heller aldrig inviterer mig til noget (for noget); og at jeg derfor gik med på, at vi hver især købte gaver fra hinanden til egne børn. Hej, hej materialisme. Handler det om at give, eller om at få? Også for mig selv?

Hvad er det, der peger på mig, nu jeg reagerer så stærkt på hendes?

Og så sidder vi her og undgår at hade julen, fordi det jo mest handler om at mødes og ses, og have de her lange dage, hvor det aldrig bliver lyst og man derfor ikke behøver at tage rigtigt tøj på. Eller stryge sit hår.

Skriv et svar