Simili

Jeg købte en ring lige før. Forkert. Du købte mig en ring. Ikke en ring til mig, men mig en ring. Kort før, købte jeg mig selv et ur. Et ur til mig selv. Gummirem og similisten i klynger. Bling-bling og mørkegrøn gummi. Det føles lidt sært mod håndledet, for jeg har ikke gået med ur siden sommeren før jeg blev gift.

Jeg havde dengang et guldfarvet ur med gyldne blomster på urskiven. Remmen var lysebrunt læder og jeg tog det af den sommer, fordi jeg ville være brun på håndledet når jeg skulle giftes i ærme- og urløs tilstand. Hvorfor det ikke kom på igen, husker jeg ikke. Måske det gik i stå i en skuffe. Måske jeg bare vænnede mig til, ikke at se på min arm, for at ænse tiden.

Ringen er ikke én ring, men mange. Seks sølvringe holdt sammen af et stykke metal på bagsiden, hver ring med en diamantgnistrende similisten; så nu gnistrer min ringfinger næsten lige så meget som de brillianter, der sidder på min mor.

Skriv et svar