Mening

ufatteligt som ens basismotivation kan smuldre af at blive råbt af på vej på arbejde.

(Jeg holdt og ventede på at køre ud fra benzintanken. Skulle til venstre. Trafik. Ventede og trillede så langt ud jeg kunne, for at kunne se mest muligt og bedre vurdere hullerne i biltrømmmen. Så kom der en løber på fortovet fra venstre. Jeg havde jo set hende, men så den andn vej da hun nærmede sig. Jeg holdt så langt fremme at hun skulle ud på cykelstien for at passere. Min fejl. Der var ingen cykler. Der var ingen andre fodgængere. Men det var nok til at hun råbte af mig, damen i løbetøjet. Uro i karmabalancen.)

Måske den allerede var smuldret og kun ventede på et puf, måske det bare er hormoner.

Men mest tror jeg, at jeg trænger til at give mening. Tilføje mening. Andet end at skubbe små linier rundt i excel-ark.

Skriv et svar