Rod

Enderækkehuset i kæden min er til salg. 4,6 millioner kroner og sikkert solgt, på et par uger. Mit hus skal ikke sælges, men jeg trænger til fornyelse. Lurede boligsidens billeder af deres stue, og flyttede inspireret rundt, klokken lidt over sent i går aftes, og trak egenhændigt sofaen hen over gulvet, for at få på plads.

Mine kolleger med de pæne nederdele fortæller om deres børns Halloween i går. Selv blev jeg hjemsøgt af små monstre i dynejakker, der højlydt diskuterede strategien for at øge udbyttet, mens jeg hældte slik op i deres krøllede poser. Den sidste der kom var en 14-årig knægt, der ikke var klædt ud, men lidt genert fik fremstammet et ”slik eller ballade” og fik sine 5 vingummier. Grådige børn eller os, der skaber behovet?

Jeg har stadig ting til salg, der fylder op i det hjørne af min stue, der nu ikke længere er et hjørne. Jeg vil hellere være derhjemme og rydde det op, end her og forberede megavendor forhandlinger. Rod avler handling, tydeligvis.
Eller blot distraktion fra dét, der er vigtigt.

Skriv et svar