Udtryk

Lød det som piveri? Ja lidt? Det var ikke meningen, og det var ikke meningen at det skulle være en slet skjult opfordring til bekræft mig nu.

Jeg er velsignet med verdens bedste match af en kæreste, der dagligt og flere gange om dagen fortæller mig at jeg gør indtryk, sætter aftryk og er uundværlig, og jojo,jeg ved da godt at mine børn også synes deres mor er vigtig, så det er ikke piv. Jeg har ingen grund til piv.

Det er bare det, at tvivlen om hvorvidt nogen om 10 år, vil kunne huske det, jeg gør hver dag i glastårnet, fik mig til at savne dét, at nogen rent faktisk blev ramt over det, jeg skrev dengang. Ikke fordi min historie var særlig speciel, men fordi jeg beskrev noget som blev genkendt af mange, dér hvor de nu var.

2 kommentarer til “Udtryk”

  1. Sjovt at du så prioritere så højt at sætte aftryk på arbejdspladsen … eller det er det måske ikke, for du er vel en ambitiøs kvinde og du bruger meget af din vågne tid der …

    Men i min verden er det lidt spøjst, fordi jeg er af den opfattelse at man ikke _kan_ sætte aftryk på en arbejdsplads – da der er tale om en organisk masse, hvor alle de huller der opstår når man forlader organisationen, langsomt eller hurtigt lukker sig når man forsvinder.

    Selvfølgelig kan man efterlade et elektronisk/papir spor i nogle rapporter eller dokumenter man har udformet i sin tid, man har måske også præget en arbejdsgang eller nogle holdninger gennem sin tid – men det er kun ude i virkeligheden og i relationerne med de nære mennesker man – efter min opfattelse – er uundværelig og sætter dybe spor.

    Når det er sagt, så ved jeg, at jeg at bliver husket der hvor jeg har arbejdet gennem tiden… men det jeg huskes for er mit jeg, ikke min arbejdsindsats eller hvad jeg har ændret og arbejdet i sig selv har under alle omstændigheder sikkert ændret sig 100 gange siden jeg var der.

    Giver det nogen mening?

  2. Det er nu ikke specielt på arbejdspladsen jeg gerne vil sætte lidt spor, det er mere sådan generelt. Jeg synes dog det er nærliggende at nu man bruger allermest af sin tid på jobbet, så bør dét man gør der, være noget der giver mening, udover at betale for realkreditlånet.

    Det er et meget fint billede at se en organisation som en organisk masse, der former sig over tid og fylder huller ud og helt rigtigt set; men jeg ser bestemt også arbejdspladsen som en del af virkeligheden, og de relationer man laver dér, som mulighed for at sætte spor. Jeg går bestemt ud fra at jeg i min tid som leder, har påvirket mennesker så det har sat spor (og forhåbentligt på en god måde…).

    ..men igen, jeg tænkte det ikke som udelukkende sætte spor på jobbet/i min arbejdsfunktion, men også fx i cyberspace, mit nærmiljø eller hvad jeg nu bruger min tid på. Mine nuværende gøremål er dog så introverte, at jeg ‘kun’ rammer min kæreste og vores børn. Ikke at dét er uvæsentligt og mindre givende, men jeg savner at levere noget, der sætter bredere spor.

Skriv et svar