Min lille japanske løn drysser røde takkede pletter på mit grønne græs og minder mig om at november om lidt kysser blomsterne farvel.

(with icebreathing warning of winter to come)

Solen står skråt og skarpt og blændede mig da jeg kørte på arbejde gennem Søborg af alle steder. Røde murstensetageejendomme glimter gyldendt i senoktobermorgensol og laver sprækker i mit morgensind.

Om lidt er skønheden drevet over i mudret brunhed. Selvom brunt jo godt kan være pænt, er det intet at ligne med oktobers blå, gule, røde blades dans; og novembers dybe vemodige morgenfrost på senblomstrende roser.

Skriv et svar