Hvor må det være nemt, ikke at have børn

Efter at have brugt natten på at se bekymret på min febersyge ældste, dække ham til med dynen når han frøs, og skifte til et tyndt tæppe når han var for varm; og spekuleret over om han egentlig har haft feber, siden dengang han gik i feberkrampe hver gang, og om den slags nu også går over som det siges; er jeg lidt mat.

Har jeg haft feber før, mor? Og så fortæller man historien, som vi vist ikke havde fortalt ham før. Ambulancer de første gange. Hospitalet for at være sikker på at han var ok. Lidt om det hele. Undlod det med stesolidampullerne til sidst.

Tak fordi du tog dig af mig i nat, mor.
Store dreng. Rødkindet i sofaen lige nu.Tegnefilm.

Og jo, man vokser fra feberkramper.

Andre mennesker uden børn, må have oceaner af overskudstid, som de ikke selv er klar over de har.

 

2 kommentarer til “Hvor må det være nemt, ikke at have børn”

  1. Mere tid, ja. Nemmere, nej.
    Hvis du skruer på x-aksen, influerer det på y-aksen. Og så er der derforuden en fire-fem andre dimensioner, der spiller ind.
    Jeg tror på, at du har mindre tid til dig selv, men jeg er ikke sikker på, at det gør tingene hverken sværere eller nemmere.

    Kram til ældsten og til dig!

Skriv et svar