Udtryk

Lød det som piveri? Ja lidt? Det var ikke meningen, og det var ikke meningen at det skulle være en slet skjult opfordring til bekræft mig nu.

Jeg er velsignet med verdens bedste match af en kæreste, der dagligt og flere gange om dagen fortæller mig at jeg gør indtryk, sætter aftryk og er uundværlig, og jojo,jeg ved da godt at mine børn også synes deres mor er vigtig, så det er ikke piv. Jeg har ingen grund til piv.

Det er bare det, at tvivlen om hvorvidt nogen om 10 år, vil kunne huske det, jeg gør hver dag i glastårnet, fik mig til at savne dét, at nogen rent faktisk blev ramt over det, jeg skrev dengang. Ikke fordi min historie var særlig speciel, men fordi jeg beskrev noget som blev genkendt af mange, dér hvor de nu var.

Aftryk

Nogle gange hører jeg, at jeg har gjort indtryk via noget jeg har skrevet. Noget af det fra dengang.

Jeg har taget overtøj på og er på vej hjem. Skulle bare lige, og lukke ned og sådan. I dynejakke over min feminine blazerjakke med bælte, som flere har kommenteret på i dag. “is it new?”, Næ bare en gammel klud, men tak; den bruger jeg da lidt mere så og tak fordi du så. Mig.

I dag har jeg haft et møde med en fra Gartner og et med kollega over et excelark. Så har jeg leveret tal til noget ledelsesrapportering og om hvor meget der er tilbage i poolen på blandt andet desktoplicenser. I morgen kigger vi på driftsaftalen om system x, hvor der er en uklarhed om hvorvidt noget patching er inkluderet, eller også er det den med opdateringen af miljøer og skift fra Guld til Bronce og tilbage igen, det kan jeg ikke helt huske herfra.

Senere på ugen booker jeg et møde omkring forbedringsinitiativer omkring kvalitetkravenes påvirkning på IT projekter og hvis jeg husker det, sender jeg en opdateret slidepack ud med detaljer om hvilke projekter den anden pool har financieret.

Tusinder af krydser på min todoliste.

Men jeg ved ikke om jeg gør indtryk eller sætter aftryk mere.

Min lille japanske løn drysser røde takkede pletter på mit grønne græs og minder mig om at november om lidt kysser blomsterne farvel.

(with icebreathing warning of winter to come)

Solen står skråt og skarpt og blændede mig da jeg kørte på arbejde gennem Søborg af alle steder. Røde murstensetageejendomme glimter gyldendt i senoktobermorgensol og laver sprækker i mit morgensind.

Om lidt er skønheden drevet over i mudret brunhed. Selvom brunt jo godt kan være pænt, er det intet at ligne med oktobers blå, gule, røde blades dans; og novembers dybe vemodige morgenfrost på senblomstrende roser.

Sprækkerne

Det gode er at han gerne vil. Inden under skallen af negativ nægtelse VIL han gerne det gode.

Spurgte ham i går aftes hvad han vil opleve af gode ting i dag.

Jeg vil gerne have en god morgen, og så har jeg lavet en aftale med E fra 6A om at vi mødes på bib og spiller [indsætnavnpåonlinecomputerspil] efter skole, for vi spillede sammen i 10-frikvarteret i dag og det var sjovt og han vidste en hele masse seje ting om [indsætnavnpåonlinecomputerspil].

I morges stod han så op selv, da jeg var gået ned for at smøre madpakker. Børstede tænder og forsøgte at vække sin bror, vistnok ved at kilde ham med en bamse.

Fordi det skal være en god morgen, mor.

En aftale med en dreng fra 6. er et initiativ i randområdet af hans sociale kompetancer.

Han vil gerne det gode. Han vil gerne være den gode dreng.

Hvis jeg fokuserer for meget på det gode, risikerer jeg så at ignorere hvor dårligt resten er?

 

Alle er idioter

Der er ikke én dag. Ikke én hel dag, ud af de mange hundrede, hvor han gør som han skal, åbner de rigtige bøger, hører efter hvad der bliver sagt og laver de opgaver, de siger han skal lave.

der er ikke en dag, ud af de mange tusinde, hvor han nyder skoledagen i fulde drag, og hvor han kommer hjem med glimt i øjet og fuld af energi.

Ikke én dag.

Side op og side ned om vrængen af lærere, kammerater og fag. Note på note om uvillighed og ubehøvlethed og rant når adspurgt, om at det er de andre, der er idioter.

Minutter måske. Enkelte timer og enkelte fag, enkelte dage. Enkelte glimt af det, man kunne kalde almindeligt.

Hvad er høne og hvad er æg? Hvor er nødden og er der overhovedet noget der kan knække så tyk en skal?

Hun bruger ord som ‘rædsom’.

Kan man sige noget om folk udfra deres ordvalg? Siger formuleringer noget om personen bag? Hvad fortæller ‘rædsom’?

Sikke et rædsomt vejr det er i dag.

Det må da have været en rædsom oplevelse!

Jeg ved godt hvad det fortæller mig, men er det sandheden, eller bare mit filter?

I en evatrio gryde

Jeg har stadig hovedpine og sikkert også feber. Lidt.
Der hang tøj fra Indonesien på det lokale bibliotek, men de havde ikke den bog min søn ville låne.
Min søn er iøvrigt rask, takfordiduspørger.
Min aktiebeholdning er konstant siden i går, men værdien faldet med 0,5%.
Jeg har betalt en håndværker og nu vil jeg lave suppe.
Tø suppe. Op.

Hvor må det være nemt, ikke at have børn

Efter at have brugt natten på at se bekymret på min febersyge ældste, dække ham til med dynen når han frøs, og skifte til et tyndt tæppe når han var for varm; og spekuleret over om han egentlig har haft feber, siden dengang han gik i feberkrampe hver gang, og om den slags nu også går over som det siges; er jeg lidt mat.

Har jeg haft feber før, mor? Og så fortæller man historien, som vi vist ikke havde fortalt ham før. Ambulancer de første gange. Hospitalet for at være sikker på at han var ok. Lidt om det hele. Undlod det med stesolidampullerne til sidst.

Tak fordi du tog dig af mig i nat, mor.
Store dreng. Rødkindet i sofaen lige nu.Tegnefilm.

Og jo, man vokser fra feberkramper.

Andre mennesker uden børn, må have oceaner af overskudstid, som de ikke selv er klar over de har.

 

Feedreadercleanup

Så var der hende der fik en kort opblomstring den sommer, kan I huske hende? Lorteblog med lortesprog, som bandede og svovlede sig vej til den mere kommercielle side af ord på skrift. Selv min søster, som jeg ikke anede kendte noget til blogsfæren begyndte at følge hende på fb. Men hun havde jo til sidst heller intet med blogsfæren at gøre.

Og så alt det fuzz med hvem hun mon var. En ting er en velskrevet satire, men det her var jo uintelligent og ikke spor velskrevet.

Nå.
Slet.

 

Karmabalance, kærlighed og cirkularitet

Jeg sover ikke så godt for tiden.

Det kom efter alt det sædvanlige. Manglen på lækre, intellligente single-kvinder, der ikke var desperate efter at få børn NU, men som heller ikke havde to snotunger eller seriøse issues på slæb. Sidste nye apple gadget og fladskærmen der nok snart skulle skiftes til noget nyere. Igen.

Eller måske overdriver jeg. Måske det mere var mig, der forventede at det ville komme, hørte kun efter dét, og derfor ikke alt det andet der stod i luften og mellem linier.

Filmen handlede om kærlighed. Dybest set, og inde under Bruce Willis, der med vigende hårgrænse stadig er den sejeste seje, der slår dem alle sammen ihjel. Tidsrejseparadokser, der blev affejet med et don’t ask it not important! Og dermed understregede, at det var det. Meget vigtigt. For hvad sker der, når vi forsøger at ændre det, der lige er sket, ved at omgøre fortiden?

Jeg ligger typisk vågen til klokken 3 eller 4

Det han ville var at have sin kærlighed igen, men det var blevet taget fra ham fordi han selv havde taget den fra en anden, i forsøget på at genvinde det tabte, og med det, skabt et monster. Cirkulær reference, der i min talbaserede virkelighed ville få excel til at nægte at beregne udfaldet.

Det handlede egentlig bare om kærlighed. Lige i det enkelte nu for individer, men det grå, grusomme bylandskab var et sviende bevis for effekten af summen af individers bidrag (eller manglen på samme), og den fortvivlende fremtid et bevis for hvor stor indflydelse ét individ kan have på fællesmængden.

 Det er nok fordi jeg har været i lidt dårligt humør på det sidste

Jeg spurgte ikke ind til hvorfor. Jeg tror heller ikke han ville kunne svare på det. Kun at det var sådan det var.

Og så tog jeg hjem til dig.