i jord

Jeg har lagt kartofler i dag. Måske det er for sent, måske det er for tidligt, det aner jeg ikke og slet heller ikke om det er på tide og har betydning. Men nu ligger de der. Og salat. Det er hvertfald for tidligt, for jorden er kold og våd og kun det sidste går, når det handler om iceberg. Tilgengæld har jeg forspiret en stak i mit marmorsorte køkkenvindueskarm, ved siden af basilikum, timian og rosmarin, der strækker sig efter solen.

Og spinat, men det er en anden historie, der ikke er fra i dag. Kronologien er vigtig, ved du. Vi må kravle før vi kan flytte os ud i lyset. Eller låne en motorsav, en stige og en trailer at køre det væk på. Det, der skygger.

Men nu skinner solen helt af sig selv, så hvad var det vi bekymrede os over? Ud over en kartoffelhøst ude i nogens fremtid?

Jeg skal huske gødning til mine roser og mælk i min kaffe.

.. .

Mellemrummene taler. Råber op om omtanke, eftertanke. Subtile pauser og dybe indåndinger og engle der bevæger sig gennem rum.

Men hvad hvis de bare er steder noget er fjernet, eller klippet ind? Hvad hvis de er manglende korrektur, overset sjusk og opmærksomhedssvigt?

Er det, de fortæller så bare løgn?

Ping pong

Vi drømmer rester af dage,
vi drømmer floder af lys.

Vi dømmer det vi gjorde,
vi dømmer drømme om lys.

Vi river virkeligheden på stål
og grove grøntsager på vilje alene.

Frostfrit

Den dag hun købte den, fulgte den med en blomst. Jeg tror det var en rose, eller en orkide. Måske det var en lyserød azalea, jo det tror jeg det var. Smuk var den uanset. Og passede så godt til krukken, at hun købte den med. “pas på, den er meget skrøbelig”, sagde damen i butikken, der er den, der ligger i Lyngby på hovedgaden, lige ved siden af cafeen. Du ved. “Den tåler ikke frost”.Nej. Det er der ting, der ikke gør.

(Det var ikke fordi der var nogen i huset, men det føltes bare som om der var. Knirken hvor der burde være tyst, og hvislen i gardiner, der hang stille ned. Der var virkelig intet at ligge vågen over, men alligevel sitrede luften. Eller det bildte hun sig ind, den nat hun ikke kunne sove. Hvad pokker siger man ellers? Jeg kunne ikke sove fordi jeg bildte mig IND, at der var noget, eller jeg kunne ikke sove fordi der VAR noget i huset. Den der ler sidst har overset det værsentlige.)

Da hun kom hjem, gled den fra hende; krukken. Den ramte gulvet med en lyd, der fik den til at flække i to. Eller også var det slaget.

Hun limede den, og tørrede vand op, indtil Azaleaen holdt op med at sætte blomster.