Udgivet den

Til april

Der pibler små dråber ud
mellem det vi ser,
og ud
mellem det vi gør

De lægger sig på din hud
glitrer fra blade på blomster
der strækker sig i lyset af april

De reflekteres i smilet fra en fremmed
i latteren fra et forbipasserende barn
fordobles i vandpytter og fortællinger om tid

De spejler sig i stemmen fra en mor
og et nik fra en mand med kasket

Skælver i skyggen fra en pilende kat
og flimmeret fra et vågnende træ
sitrer kølighvidt i et vindpust

Lander på min hånd, mine læber og i mit hår.

Der pibler dråber ud
mellem os
af lykke

Udgivet den

Perlemor

Alting bliver foldet pænt sammen. Kanter møder kanter, karkluden ender i præcise firkanter og lægges ved køkkenvasken, så den flugter med bordkanten. Krummer fejes op før de rammer gulvet, og der er blomster i små vaser. Friske blomster, i frisk vand.

Hænderne er lange og slanke, og engang var de smukke, nu er huden plettet og gennemsigtig. Arme og ben nærmest skrøbelige i længden, som om de vil briste af knogleskørhed om nogle år. Fingerneglene buede og filet til, så de ender i en lille perlemorslyserød spids. De ryster lidt, hænderne. Sitrer nærmest. Nervøse ticks som går igen i mundvigen.

Øjnene er altid blide. Der er ingen bebrejdelser her. Måske et lille suk, af og til, men aldrig vrede, aldrig besk bitterhed eller skuffet skulen. Bare blid omfavnelse af de ændringer, der er sket; de der kommer og det, der aldrig blev.

Og alting bliver foldet så fint sammen. Som om det var vigtigt, men det er det måske også.

Udgivet den

prissat

De værste er de prismærker, der er sat fast med en lille streng af plastik, der gennemborer flere lag væv. Det lykkes ikke altid at få dem af, selvom papskiltet med prisen for længst er smuldret ud i afløb og betalt, jo tak. Så hænger de dér. Fra bukselinningen eller i nakken, selv efter vask. Og fortæller det vi godt ved, at nogen har betalt noget for noget, og at vi egentlig hellere ikke ville vide det. Og især ikke hvor meget.

Alligevel river vi dem ikke af. Og hvis vi gør, flænser de stof og materie og hiver tråde ud af fatninger og er næsten umulige at få sat pænt på plads igen. Pænt er sært vigtigt. Derude. Selvfølgelig kunne man bare tage en saks. Rent snit og ingen spor bagefter.

Klip.

Men hvem skal så fortælle historien om den pris, der var?

(tak for smit)